Blótlunden & SkibssætningenENDELIG lykkedes det. Hold nu op jeg har kæmpet med teknikken men jeg har langt om længe fået lavet en lille film om Blótlunden og Skibssætningen. Den blev på ingen måde som jeg havde planlagt at lave den, men da jeg simpelthen løb tør for GB på både telefonen, computeren og den eksterne harddisk måtte jeg nøjes. Derfor optræder jeg heller ikke selv på videoen hvilket ellers var meningen. Men uanset hvad så håber jeg at filmen kan bruges.
Til alle jer der har sendt spørgsmål ind. Tusind tak. Det er dejligt at kunne oplyse og inspirere. Jeg håber at vi i fremtiden vil opleve flere og flere hedninge med eget helligsted i haven. Hvis man har muligheden så er det en enormt givende ting at have og det er en god måde at indrage hele familien og gøre asatroen til en naturlig del af sin hverdag. Jeg synes det er rigtig skønt at modtage spørgsmål fra jer og besvare dem så godt jeg kan. På den måde er du som læser med til at skabe bloggen og det giver mig mulighed for at reflektere over nye ting, eller dykke ind i emner og lære nyt. Så bliv endelig ved med det!
Maria skrev en kommentar på et af mine forrige indlæg hvor hun spurgte "...hvis jeg nu vil dyrke asatroen, hvor vil du så anbefale at jeg begynder?". Et super lækkert spørgsmål, tak for det Maria. Jeg kan afsløre at jeg allerede nu arbejder på et nyt indlæg hvor jeg vil komme med et bud på hvordan man kan gribe det an og hvor jeg også fortæller om min egen rejse til Nordens Magter. Jeg ved der er mange som har det på samme måde som Maria og jeg har selv været i den situation, så hvis jeg kan hjælpe på nogen måde så gør jeg det meget gerne. Kunne du bruge min lille film? Har du et godt råd til en der gerne vil dyrke de Nordiske Magter?
|
Copyright © Louise Hladka.
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission
All Rights Reserved
You may not take any content from this site without permission